skip to Main Content
Netværk I Midt- Og Vestjylland

Nationalt netværk af skoletjenester har i tre år faciliteret et netværk for kommunale konsulenter og medarbejdere, der til daglig arbejder med undervisning i eksterne læringsmiljøer fra kommunerne Holstebro, Struer, Lemvig, Herning og Ringkøbing-Skjern.

Formålet med møderne er, at deltagerne får mulighed for og tid til videndeling mellem kolleger på tværs af institutionerne. Mange sidder alene med opgaven med at udvikle undervisning, så møderne er en god anledning til at få sparring og høre om andres erfaringer.

Til hvert møde vælger vi et bestemt emne eller fokusområde, hvor der oftest vil være et oplæg og efterfølgende proces med arbejdsopgaver, dialog, workshop eller lignende. Det har tidligere fx handlet om samarbejdet mellem kommune og eksterne læringsmiljøer, lærerne og deres brug af forløb samt udvikling af rollespil.

Netværket mødes hvert halve år, hvor deltagerne skiftes til at lægge hus til. Næste møde finder sted på Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole d. 8. maj 2019.

Ring eller skriv til Rikke Bækstrøm, hvis du vil vide mere om netværket.

Back To Top
X