skip to Main Content
Foretagsomhedsdidaktik I Den åbne Skole

I Fredericia Kommune blev foretagsomhedsdidaktik brugt som nøglen til at igangsætte en udvikling af nye åben skole undervisningstilbud.

Foretagsomhedsdidaktik handler om at tilrettelægge en undervisning, der understøtter elevernes evne til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for en selv og andre. Elevinddragelse var derfor helt centralt i projektet i Fredericia Kommune.

De eksterne læringsmiljøer indbyder næsten automatisk til foretagsomhed og giver nye muligheder for at inddrage elever i mange typer af autentiske opgaveløsninger.

’Skub eleverne videre’
Foretagsomhedsdidaktikken er udviklet af Ph.d. i psykologi, Anne Kirketerp, som har beskrevet Skub-metoden. ’Skub’ er ikke en forkortelse, men fortæller at læreren eller pædagogen har en rolle i at give eleverne det lille ’skub’, der fører dem videre. Metoden består af seks forskellige elementer, som gør at det faglige læringsmiljø i sidste ende kan skabe aktive og foretagsomme elever.

De seks elementer, som ses på figuren, indbefatter at være undersøgende og understøtte elevernes egne styrker og interesser, give eleverne modet til at begå fejl og anerkende deres valg og handlinger. Derudover er det også vigtigt, at eleverne møder rollemodeller, som de kan blive inspireret af, og at de får succesoplevelser. Sidst, men ikke mindst, skal eleverne fastholdes i at have fokus på næste bedste skridt.

Model: Kirketerp og Hyldig

Elevinddragelse er grundlæggende
I Fredericia Kommune blev mange af forløbene tilrettelagt over flere omgange, hvor første møde med det eksterne læringsmiljø ofte gik ud på at udfordre og inspirere eleverne. I mødet med ”rollemodellen” – eksperten, bibliotekaren, fritidsfiskeren, den frivillige i idrætsforeningen, eller blot en anden autentisk person – blev der skabt mulighed for at give eleverne plads til at forfølge det, som eleverne var blevet optaget af i mødet med det eksterne miljø og fordybe sig i forskellige områder efter interesse.

Det betød, at eleverne blev bevidste om deres egne styrker og interesser, og at de styrker og interesser blev anerkendt. Hvad der ikke lykkedes første gang, blev der mulighed for at forfølge og forbedre. Med andre ord blev der skabt plads til at fejle.

Eleverne fik succesoplevelser ved både at bryde og udvide deres egne grænser og ved at skabe værdi for andre. Der blev sat fokus på næste bedste skridt ved at lade eleverne være medbestemmende i forhold til, hvad der skulle gøres på næste besøg. De fik mod til at bryde grænser, og forbedre det de arbejdede med.

Fjordbakkeskolens mini-naturguider
For eksempel mødtes 1. og 2. klasserne fra Fjordbakkeskolen på deres første dag med naturvejlederen Annette fra Naturpark Lillebælt ved Bøsøre strand. Naturvejlederen gav eleverne fangstredskaber og instruerede dem i deres opgave. Med sin store faglighed og engagement var hun rollemodellen. Hun gav eleverne mod til at komme ud i vandet og holde en krabbe, hvilket ellers for flere af børnene kunne have været en grænseoverskridende handling.

Hjemme på skolen talte eleverne, om det de havde set og oplevet. De fik til opgave at vælge, noget af det de syntes havde været særligt spændende, som de ville forfølge ved næste besøg. Opgaven var at producere en lille video og formidle noget om naturen til Naturpark Lillebælts hjemmeside, og for det ville de få et diplom som ’mini-naturguide’.

Ved andet møde filmede eleverne deres valgte dyr og planter under vejledning fra naturvejlederen, læreren og pædagogen. Hjemme på skolen igen, klippede de videoerne sammen og lavede speaks til dem. Ved tredje dag på stranden var der besøg af børnenes forældre og bedsteforældre samt Fredericia Kommunes formand for miljø- og teknikudvalget, som uddelte ’mini-naturguide’ diplomer til alle eleverne. Senere kom også børnehaven og 6. klassen fra skolen på besøg, og elevernes produktioner blev lagt op på Naturpark Lillebælts hjemmeside som inspiration til andre klasser.

Eksterne læringsmiljøer kan fremme foretagsomheden
Erfaringerne fra projektet viser, at det at arbejde med foretagsomhedsdidaktik i samarbejde med de eksterne læringsmiljøer stiller store krav til skolernes forberedelse inden besøgene. Derudover kræver det stor fleksibilitet fra skolens side i forhold til at kunne tilpasse forløbet fra gang til gang.

Efter projektet blev det dog klart, at eleverne fra alle skolerne havde en positiv oplevelse, og at de var meget begejstrede for forløbet. De følte, at de var en del af noget større, og at de skabte noget af betydning, som kan bruges af andre.

Lærerne og pædagogerne gav udtryk for at være blevet langt mere bevidste om, hvordan de eksterne læringsmiljøer kan være med til at imødekomme foretagsomhedsdidaktik, og at de eksterne læringsmiljøer indbyder til at give eleverne det nødvendige ’skub’ mod at blive foretagsomme.

Foretagsomhedsdidaktik:

  • Med foretagsomhed forstås kompetencen til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for en selv og andre. 
  • Foretagsomhed er ikke det samme som innovation. Foretagsomhed er, at kunne tage små skridt hen imod den ændring man ønsker og er en forudsætning for at kunne være innovativ.
  • Didaktikken handler altså om at understøtte handlinger, der gør eleven motiveret, og hjælpe med bevidstgørelse og fokus på det næste bedste skridt i en, for eleven, svær eller uoverskuelig proces

Kilde: Kirketerp og Hyldig, Innovation i folkeskolen – foretagsomhed som kompetence, Dansk Psykologisk Forlag 2016.

Hvis du gerne vil vide mere om projektet i Fredericia Kommune, kan du kontakte regional koordinator for Fyn, Syd- og Sønderjylland Ulla Kjær Kaspersen her

Back To Top
X