skip to Main Content
Alternative Læringsmiljøer På Big Bang Konferencen

For andet år i træk deltog Nationalt netværk af skoletjenester på Big Bang konferencen. Sammen med forskellige kulturinstitutioner fik vi præsenteret nye og anderledes læringsmiljøer for naturfaglig undervisning. Vi ser et potentiale i at arbejde med naturfagene alternative steder, der kan være med til at give eleverne nye perspektiver og se fagene i andre sammenhænge. Det kan være en motivationsfaktor, der får eleverne til at tænke ud af boksen og få nye vinkler på den naturfaglige verden.

Holstebro Kunstmuseum og Designmuseum Danmark holdt begge oplæg og en fælles workshop under overskriften Kunst i matematik på et af de faglige spor på konferencen. I værkstedet fik deltagerne indblik i alternative steder at bedrive naturfagsundervisning gennem hands on aktiviteter. Jernalderlandsbyen Odins Odense præsenterede et nyt forløb ”Gravballemandens sidste måltid”, Designmuseum Danmark og Holstebro Kunstmuseum om matematik og bæredygtighed i kunst og design. Med Trapholts kommende særudstilling SENSE ME stilledes der skarpt på vores sanser, og hvordan kunst og design påvirker dem. Og Københavns Museum viste arbejdet med arkæologi til de allermindste elever. Både oplæg og værkstedet var velbesøgt.

Big Bang er et godt sted for den eksterne at gøre sig synlig og få kontakt med lærerne. Det er et af de få arrangementer, hvor også vi som Nationalt netværk kan komme i direkte dialog med vores tredje åben skole partner nemlig lærerne. I år havde vi ud over værkstedet en aktivitet, hvor lærerne skulle synliggøre, hvor de går hen i åben skole ved at sætte en nål på landkortet. Efterfølgende kunne de deltage i lodtrækning og vinde et åben skole forløb. Ud over det var spændende at være i samtale med lærerne om dette, og se hvordan kortet efterhånden blev fyldt med nåle i alle landets hjørner, var det rart at kunne meddele en lærer fra Solrød skole at der er et bidrag til et åben skole forløb på vej til dem. Helt konkret blev vi fra Nationalt netværk også inspireret med gode ideer og kontakter til nye eksterne læringsmiljøer ( og så fik vi gjort os synlige som repræsentant for et meget stort netværk af eksterne læringsmiljøer i forhold til andre store organisationer og foreninger som fx naturvejlederforeningen, virksomheder.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
X