En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester og kulturinstitutioner mødes og arbejder sammen om et fælles fokus – et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende.

Målet er at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. På den ene side tilegner man sig ny viden om det konkrete område, men ligeså vigtigt er det, at man undervejs arbejder sammen om noget, man kan bruge i sin daglige praksis. Som deltager i en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. Studiegruppens facilitator sætter den overordnede ramme, men gruppens deltagere bidrager til at forme den undervejs


Hvem kan være med?

Alle der arbejder med skoletjeneste – dvs. udbyder læringsaktiviteter til skoleverdenen på en kulturinstitution eller lign. – er velkomne i studiegrupperne. Det er ikke afgørende, hvad rammerne for ens praksis er, men at man har en praksis i et ekstern læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Nogle af studiegrupperne har forudsætninger for deltagelse, fx at man kan medbringe et eksisterende undervisningsforløb, som man vil videreudvikle i regi af studiegruppen, men ellers er der ingen begrænsninger.

Studiegruppernes form bygger på

At vi har meget at lære af hinanden. Og at vi ved i højere grad at trække på hinandens erfaringer kan skyde genvej i en fortsat udvikling af vores skoletjenester. Derfor optager oplæg udefra kun en begrænset del af gruppernes tid.

At viden deles, når man gør noget sammen. Ikke alt kan deles gennem en artikel eller et foredrag – nogle gange er det nødvendigt at arbejde sammen eller sparre på en konkret opgave for at kunne drage nytte af hinandens indsigter. Derfor prioriteres sparring og samarbejde mellem deltagerne højt.

At meget af den viden, der kan bidrage til at videreudvikle kulturinstitutionernes skoletjenester er praksisviden frem for teoretisk viden. Derfor prioriteres muligheden for at komme tæt på praksis gennem fx observation og afprøvning.

At man gennem samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet.

At ny viden skal bringes i anvendelse for at blive læring. Derfor er eget arbejde, hvor man omsætter input til produkter en del af alle studiegrupper.

Studiegruppe SOL 2014


Udbytte – hvad får vi ud af det?

Det endelige udbytte af studiegrupperne kan variere meget. I dette første katalog er der meget fokus på kvalificering og videreudvikling af undervisningsforløb og samarbejde med skoleverden – i nær tilknytning til den kommende folkeskolereform. På sigt kan studiegruppernes udbytte dog se meget anderledes ud. Det kan fx være et projektforberedende arbejde, der munder ud en fælles projektbeskrivelse, det kan være afprøvning af nye arbejdsformer, det kan være kollegasparring eller lignende.

Geografi

Alle er velkomne til at deltage i alle studiegrupper på tværs af geografi. De fleste af studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Dette er fastlagt på forhånd, så man kan tage højde for transporttid, inden man tilmelder sig en gruppe. Da flere af møderne afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere.


Hvad sker der med studiegrupperne efterfølgende?

Studiegrupperne eksisterer kun for et halvt år adgangen. Processen i studiegruppen tilrettelægges, så den afsluttes efter en møderække. Hvis der er interesse i at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år, eller evt. en specialisering inden for emnet eller en videreudvikling. Alle studiegrupperne afsluttes med en intern evaluering foretaget af facilitatoren. Evalueringerne skal primært bruges fremadrettet til at tilrettelægge næste omgang af studiegrupper bedre. Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, fx være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne – i samarbejde med netværk og foreninger som MiD og de øvrige bidragsydere